Pop-up Shop med Wefood
Til Green Friday stiller WeFood en pop-up shop op på Enghave Plads og sælger overskudsvarer. Du kan være med i en konkurrence om fede præmier.
WeFood disker op med smagsprøver for at vise, at bedst før datoen er vejledende og meget sjældent betyder, at varen ikke kan spises. De frivillige, der står bag WeFood butikkerne, sælger også genbrugstøj og upcyclede produkter, som de selv har lavet og af materialer, som ellers ville være endt som affald.
Hos Folkekirkens Nødhjælp arbejder de hver dag på at bekæmpe madspild og fremme genbrug. I pop-up shoppen kan du købe madvarer, som har hver deres historie og årsag til de er endt som overskudsvarer, samt genbrugstøj, der kommer fra de ca. 2000 kg kilo, som de hver dag får doneret på sorteringscenter i Albertslund.