Bliv frivillig på en nærgenbrugsstation

Går du op i genbrug, bæredygtighed og miljø? Så bliv frivillig på en nærgenbrugsstation og bliv en del af et fællesskab, der arbejder for en klimavenlig hverdag.

Hvad får du ud af at være frivillig?

  • Et socialt netværk og mulighed for at sætte dit eget præg på din lokale nærgenbrugsstation 
  • Erfaring med planlægning og afholdelse af events 
  • Faglig indsigt i genbrug og bæredygtighed

Din rolle som frivillig

Som frivillig på en af vores nærgenbrugsstationer er du med til at sikre at ting får nyt liv. Du bliver en del af et lokalt samlingspunkt med fokus på miljø og bæredygtighed.

Som frivillig kan du hjælpe med at ordne tøj, bøger og andre genbrugsfund, så bytterummet er indbydende og ryddeligt.

Du kan også hjælpe med at skabe hyggelig stemning i vores kreative værksteder eller være med til at afholde events og aktiviteter.

Har du interesse for det, så kan du også hjælpe med at tage billeder til vores sociale medier, så vi øger kendskabet til genbrugsstationernes mange fund og aktiviteter.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil bidrage og engagere dig – hver en indsats gør en forskel!

Er du interesseret? Så kontakt os for at høre mere. Du kan også henvende dig direkte på din lokale nærgenbrugsstation. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os om at være frivillig

Genbrug

Njalsgade 13

2300 København S

Hvis du gerne vil høre mere om at være frivillig på en nærgenbrugsstation, så skriv til os. Oplys gerne om der er en specifik nærgenbrugsstation, du er interesseret i.