Til arrangører
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig som arrangør til Green Friday 2026,
Er du arrangør i 2026?
Vi har udviklet et grafisk partnerkit, som sikrer en visuel identitet på tværs af arrangementer, så det er nemt for deltagerne at afkode at vi er fælles om Green Friday, når I formidler jeres arrangement. Du finder filer til downloads nedenfor.
Hvad forpligter man sig til som Green Friday-arrangør?
Arrangementet eller aktiviteten omhandler og/eller formidler om genbrug, reparation, affaldsforebyggelse, deling eller bytte.
At holde Københavns Kommune orienteret om rettelser, ændringer og aflysninger.
At kommunikere, at aktiviteten er en del af Green Friday, gennem egne kanaler og netværk.
At bruge Green Fridays fælles visuelle identitet i kommunikationen: grønne lys, partnerkit og festivalplakat.
At indberette publikumstal efter aktiviteten til genbrug@kk.dk.
Vil du gerne være arrangør til Green Friday 2027?
Det er gratis at være med, og vi er på udkig efter flere arrangører til 2027 på tværs af København.
Tidsplan og milepæle 2027
1. maj: Vi åbner for tilmelding af arrangementer.
1. august: Deadline tilmelding af arrangementer.
Hvis du har spørgsmål, skriv til genbrug@kk.dk.
Partnerkit download
Om Green Friday
Green Friday er en dag, hvor byen sætter fokus på genbrug, bytte, reparation og længere levetid for de ting, vi allerede har.
Det handler om, at vi sammen synliggør alternativer til at købe nyt, så københavnerne får lyst til at deltage og engagere sig i byens mange genbrugs- og reparationsmuligheder. Ikke som en løftet pegefinger, men som et alternativ, der gennem kunst- og kulturoplevelser inspirerer til en by uden ressourcespild.
Derfor samler Københavns Kommune eksisterende events, genbrugsaktører, kulturinstitutioner og grønne fællesskaber om en fælles dag med aktiviteter relateret til genbrug, reparation og affaldsminimering. Eksempler kan være byttemarkeder, repaircaféer, workshops, talks, fællesspisninger med fokus på madspild, åbne værksteder, pop-up aktiviteter, aftenåbent i genbrug- og reparationsbutikker.
Ambitionen er, at Green Friday skal blive en fast, årlig tradition i hele København. I 2026 fokuserer vi på Indre By, Vesterbro og Sydhavn.
Green Friday understøtter Københavns Kommunes ambition om at være en by, hvor gode ting ikke går til spilde. Hvor det er nemt, attraktivt og meningsfuldt at reparere, dele, genbruge og vælge nyt med omtanke.
I København genbruger vi.