Trashion workshop: Sy din egen garderobe

Design og sy tøj af genbrugstekstiler i Sydhavn Genbrugscenter - uanset erfaring. Sammen med @hvidtskrald skaber vi bæredygtig mode.

Hver mandag i foråret inviterer vi til Trashion workshop i Sydhavn Genbrugscenter i samarbejde med @hvidtskrald. Her kan du forvandle kasserede tekstiler til personlige designs og give nyt liv til materialer, der ellers var endt som affald.

Workshoppen er for alle - både dig, der aldrig har syet før, og dig, der har erfaring med nål og tråd. Du bliver introduceret til forskellige teknikker og kan arbejde med designs, der passer til dit niveau.

Vi stiller materialer og symaskiner til rådighed. Det eneste, du skal medbringe, er lysten til at eksperimentere og skabe dit eget unikke fashion-statement med omtanke for miljøet.

Kontakt

Sydhavn Genbrugscenter

Bådehavnsgade 50

2450 København SV
Del med