Boligbyttemarked - Nips Edition på Gartnergade Nærgenbrugsstation

Find genbrugsguld til boligen, når vi afholder otte boligbyttemarkeder på Københavns nær- og genbrugsstationer i august og september. Gå på jagt i andres brugte møbler, køkkengrej, service og nips, og deltag i kreative workshops.

Markederne er inddelt i temaer, og her på Gartnergade holder vi Nips Edition! Så kom og find pynt til kollegiekøkkenet, porcelænsfigurer til vindueskarmen eller retro souvenirs til reolen i stuen.

Det kan du opleve:

  • Byttemarked med nipsting - find det du mangler eller medbring det du ikke længere selv bruger
  • Stencil workshop med Paint It Forward – find flotte stencil skabeloner du kan påføre skabslågerne eller væggene derhjemme og få malingen med fra Paint It Forward
  • I Glas og Ramme workshop – mix n' match gamle motiver, billeder, plakater med genbrugsrammer, og sæt kulør på dine vægge
  • Nyd en kold forfriskning og hæng udi indretningsbiblioteket, hvor du kan lade sig inspirere af fordums tids styling trends fra 70'erne og op til i dag

Retningslinjer:

  • Det er gratis at deltage
  • Der vil være en begrænsning på hvor meget man må tage, så vi sikrer der er nok til alle
  • Vi fylder løbende op med spændende ting hele dagen, så der er godter til alle – også dem der kommer lidt senere
  • Der kan forekomme kø og ventetid

Vi glæder os til at genbruge med jer!

Følg os på Instagram

Kontakt

Gartnergade Nærgenbrugsstation

Gartnergade 8-14

2200 København N
Del med