Genbrugsjulemarked – Giv og find gratis gaver!
Kom forbi Hørgården og gå på opdagelse i et gavemarked fyldt med genbrugsgaver til både børn og voksne. Her kan du vælge en gave, pakke den smukt ind i indpakningsværkstedet og måske finde inspiration til en grønnere juletradition.
Der vil være julemusik og lidt godt til ganen, så stemningen er helt i top.
Medbring ønskelisten og se, om du kan finde lige netop den ting din kæreste, dit barnebarn, din niece, din veninde eller mormor ønsker sig.
Glæd dig til:
- Kyndig genbrugsgavevejledning
- Gratis genbrugsfund i pop-up genbrugsbutikken
- Indpakning i genbrugstekstiler
- Julehygge og god stemning
- Noget varmt at drikke og juleknas
Alle er velkomne, det er gratis at deltage og hver person må vælge en ting at tage med hjem. Du er også altid velkommen til at aflevere ting til gavemarkedet, men det er ikke et krav.
Vi indsamler legetøj til genbrugsgaver
I samarbejde med byens bemandede legepladser indsamler vi i løbet af november legetøj på udvalgte legepladser, som også vil blive en del af genbrugsgaverne.
Har I legetøj derhjemme, som I gerne vil give videre? Så kan det indleveres i åbningstiden på følgende legepladser: ByOasen, Remiseparken og Skydebanen.
Hørgården er også på Instagram
Gavemarkeder på genbrugsstationerne
Til julegavemarkederne gør vi os umage med at indsamle genbrugseffekter fra bytterummene på byens genbrugsstationer – ting, vi mener kan blive til rigtig fine julegaver. Det betyder også, at der er en begrænsning på 1 gave pr. person. En gave kan være en bamse, en taske, et sæt tekopper, en stegepande, en actionfigur eller et par lysestager. Vi håber, du er med på præmissen om at vælge én ting med omhu og omtanke for den person, du vil give den til.
Kontakt
Hørgården Nærgenbrugsstation
Brydes Alle 60A